Uddannelse Uden Grænser

Karrierevalg afholdes samtidig med uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser. Messen er et godt supplement til oplæggene på Karrierevalg. Her har du mulighed for at hente oplysninger om en lang række uddannelser og få spændende inspiration til dit studievalg. Du kan også møde private og offentlige virksomheder, der tager elever eller få inspiration, hvis du planlægger et sabbatår.

Brug messen!
Det er en god idé at starte dit besøg på Karrierevalg med at orientere dig på messen. Og der kan også være tid til et besøg på messen mellem de oplæg, du har tilmeldt dig eller efter oplæggene. Dagen inden Karrierevalg får du en sms med besked om hvilke oplæg, du er tilmeldt og hvilke lokaler, de bliver holdt i. I sms’en er der også inspiration til hvor på messen, du kan høre mere om de uddannelser eller temaer, du er interesseret i.

Der er mulighed for at købe sandwich og drikkevarer på messeområdet.

Spændende program onsdag eftermiddag
Messen holder åbent til kl. 19.00 onsdag den 18. januar. Sidst på eftermiddagen vil der være en række ekstra oplæg. Se det spændende program her på siden fra midten af december.

Du kan læse mere om messen og se listen over udstillere på www.uug.dk